Faglig udvikling

Høj prioritering af viden giver resultater

Vi arbejder i en videntung branche, hvor det er vores mål at være Europas førende IP-virksomhed. Det lægger et stort pres på vores patentrådgivere om altid at have de relevante informationer og de rette kompetencer til at løse opgaverne. Derfor har du som medarbejder hos Awapatent mulighed for at bruge flere dage om året på at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Uddannelse

Vi prioriterer faglig udvikling hos Awapatent. Derfor har vi vores egen interne uddannelsesorganisation, Training, som udelukkende beskæftiger sig med undervisning og uddannelse. Det er en organisation, som vi vil vove at påstå er unik i branchen.

Training har til opgave at tilbyde både nye medarbejdere og erfarne patentrådgivere de bedst mulige løbende faglige udviklingsprogrammer og på den måde sikre, at Awapatent fortsat kan tiltrække og fastholde de mest talentfulde personer på markedet.

Eksempler på aktiviteter i Training:

  • Graduateprogram for nyansatte patentrådgivere
  • Forberedende studier til European Qualifying Examination (EQE)